
Sikkerhed
Med Bygge & Co. i byggepladsdriften er sikkerhed en integreret del af den daglige drift – ikke noget vi tilføjer, men noget vi arbejder ud fra hele vejen.
Vi sørger for, at alle forhold på byggepladsen understøtter et trygt og effektivt arbejdsmiljø. PSS er ikke bare et dokument hos os – det er et aktivt styringsværktøj, vi bruger til at planlægge, følge op og justere løbende i takt med byggeprocessen.
Bygge & Co. arbejder struktureret med adgangsforhold, afspærringer og zoneinddeling, så alle ved, hvor og hvordan arbejdet skal foregå sikkert. Værnemidler er en naturlig del af hverdagen, og vi går forrest med tydelig ledelse og opfølgning, hvis reglerne ikke følges. Sikkerhedsrunderinger og toolbox-møder er indarbejdet som faste rutiner – ikke kun for dokumentation, men som reelle dialoger om forbedring.
Vi prioriterer god logistik og ryddelige arbejdsområder, fordi vi ved, at orden på pladsen er en forudsætning for sikkerhed. Vores tilgang er proaktiv, og vi samarbejder tæt med både bygherre og entreprenører for at sikre, at alle arbejder ud fra samme mindset. Sikkerhed kræver en konsekvent og aktiv indsats hver eneste dag på byggeplads.